STEP 1. FORBERED NEGLEN
Start med at rense og affedte neglen grundigt med wipe og Nail Cleanser. Fil og form neglen, skub neglebåndene tilbage og klip dem, for at sikre en glat overflade. En god forberedelse sikrer bedre vedhæftning og længere holdbarhed.
STEP 2. PÅFØR NAIL PREP
Påfør et tyndt lag Nail Prep på den naturlige negl.
Dette produkt affedter og dehydrerer neglen for at fjerne naturlige olier og fugt, hvilket forbedrer vedhæftningen.
Lad det lufttørre i et par sekunder – skal ikke hærdes i lampe.
STEP 3. PÅFØR PRIMER BONDER
Efter Nail Prep, påfør et tyndt lag Primer Bonder.
Denne binder den naturlige negl med base coaten og forhindrer løft.
Lad også dette lufttørre, indtil overfladen føles klæbrig (ca. 30 sekunder).
STEP 4. LAV ET SLIP LAYER MED RUBBER BASE
Påfør et tyndt lag Rubber Base over hele neglen som et slip layer. Dette gør det næste lag lettere at fordele jævnt. Sørg for, at laget ikke rører huden, og lad det være uhærdet.
STEP 5. FORSTÆRK NEGLEN
Tag en lille perle Rubber Base, og placér den midt på neglen. Pres blidt ned mod neglebåndet og fordel langs kanterne – undgå hudkontakt. Træk overskydende produkt mod spidsen, og vend hånden på hovedet, så apex formes naturligt. Hjælp evt. formen med en pensel. Flash cure i 10 sekunder, og hærd derefter alle negle i 60 sekunder.
STEP 6. AFSLUT MED TOP COAT
Afslut med et tyndt lag Top Coat, og hærd i UV/LED-lampen i 60 sekunder.
STEP 7. CUTICLE OIL
Plej dine neglebånd med olie til sidst.